Copyright
Dansk botanisk forening.

Botanisk tidsskrift online

. (page 1 of 76)
Online LibraryDansk botanisk foreningBotanisk tidsskrift → online text (page 1 of 76)
Font size
QR-code for this ebook


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the
publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.

We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.

+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web

at http : //books . google . com/|



Digitized by VjOOQ IC



Digitized by VjOOQ IC



Digitized by VjOOQ IC



Digitized by VjOOQ IC



f



Digitized by VjOOQ IC



Digitized by VjOOQ IC



JOURNAL DE BOTANIQUE

PUBLIE PAR LA SOCIETE BOTANIQUE DE COPENHAGUE

TOME -23



BOTANISK TIDSSKRIFT



UDGIVET AF



DEN BOTANISKE FORENING I KeBENHAVN



REDIGERET AF



L. KOLDERUP ROSENVINGt



BIND 23



MED 2 TAVLER OG 44 TEKSTBILLEDEK



'^^^^



K0BENHAVi\
H. HAGERUPS BOGHANDEL

BIANCO LL'XOS KiXiTRYKKKKl
1900



Digitized by VjOOQ IC



l.Hefte, S. 1— 1(H) og I— XVI udkom i Juni 19()().

± Hefte, S. I01-:m og XVI-XXXIX udkom i Januar 1901.



Digitized by VjOOQ IC



INDHOLDSFORTEGNELSE.



I. Afhandlinger.

P. Bergesen: A contribution to the knowledge of the marine Alga vege-
tation on the coasts of the Danish West-Indian Islands 49

— : Et Bidrag til Kundskaben oin Algevegetationen ved Kysterne af Dansk

Vestindien 58

Hjalmar Kisrskon: Om danske Samlere af vestindiske Planter 35

L. Koldemp Rosen vinge : Note sur une Florid^e a^rienne (Bhodochorton

wlatidicum nov. sp.) 61

— : Om en terrestrisk Floride {Bhodochorton islandicum nov. sp.) 79

— : Hjalmar Kiaerskou 329

A. Mentz : Studier over Likenvegetationen paa Heder og beslaegtede Plante-

samfund i Jylland I

C. H. Ostenfelds Otto Gelert, fodt den 9. November 1862, d0d den 20. Marts

1899. Et Par Mindeord 323

F. K^lpin RavB: Nogle Helminthosporium-Arter og de af dem fremkaldte

Sygdomme hos Byg og Havre. (Hertil Tavle 1 eg 2) 101

Georg F. L. Sarauw: Dvferghveden (Triticum compactum Host) og Engelsk

Hvede (Triticum turgidum L.). Traek af to dyrkede Hvedearters

Historie i Norden ^<3



n. Meddelelser fra den botaniske Forening i Kobenhavn.

Beretning om Foreningens Yirksomhed :
Moder i 1899 (Slutning) :

G. Ostenfeld: Faeroerne i floristisk-plantegeogratisk Henseende IV

Meder i 1900:

A. Oppermann: Traeernes Vandforsyning i Naturen og i Litte-

raturen V

C. Ostenfeld: De danske Juncus-Arter af articulatus-Gruppen

og deres Udbredelse her i Landet V

E. Warming: Om Botanikundervisningen i vore Skoler .... VI

O. G. Petersen: Om nogle vedanatomi.ske Begreber og Termini Vll

Ove Paulsen: Om en botanisk Rejse i Centralasien VIII



Digitized by VjOOQ IC



side

Ekskursion den 1. Oktober 1899 (Rude Skov, ved L. K. R.) • . . . 1

Ekskursioner i 1900 XXII

Kalundl)org-Egnen, ved F. K. Ravn.

Sydostlige Vendsyssel, ved Ove Paulsen.

Vintei*sb0lle Skov, ved L. K. R.

Generalforsamling 1900 IX

Svampeudstilling 1900 XXX

Dansk botanisk Litteratnr i 1898 (ved A. Mentz) XIII

Andre Meddelelser:

Botanisk Rejsefond XI

Botanisk Forenings Reservefond XI

Personalia (L. Th. Schiotz) XII, XXXVII

Videnskabelige Rejser XII, XXXVIII

Orchis incaniattis X maculatus funden i Danmark (af Chr. Lundbye) XXXII
Nogle Bemi^rkninger til 0. Olafsen : Havebrug og Frugtavl i Norge

i Middelalderen (af Chr. Pedersen) XXXIV



Digitized by VjOOQ IC



I.



AFHANDLINGER.



Digitized by VjOOQ IC



Digitized by VjOOQ IC



Studier over Likenvegetationen paa Heder
og beslaegtede Plantesamfund i Jylland.

Af
A. Mentz.

rorud for Behandlingen af det foreliggende Emne, Likenerne
og deres Optrseden paa jydske Heder og beslsegtede Plantesamfund,
maa jeg gore et Par almindelige Bemaerkninger med Hensyn til
det Omraade, indenfor hvilket lagttagelserne ere gjorte.

Da Heder o. a. ^lyng^-klaedte Strsekninger bar deres storste
Udbredelse paa den jydske Halv0, er det naturligt, at Undersogelser
over saadanne Straekningers hele Natur og dermed ogsaa over deres
Likenvegetation til en Begyndelse falder der. Siden vil en Sam-
nienligning med Forboldene paa de 0stligere Heder og beslaegtede
Samfund (t. Eks. paa Bornholm og i Nordsjaelland) vistnok frembyde
Interesse; Forboldene bar indtil videre medfert, at jeg ikke bar
kunnet foretage en saadan Jaevnforelse.

Navnlig midt- og vest jydske Hedeegne bar ligget til Grund
for mine lagttagelser, saaledes Hederne Vest for Hald S0, omkring
Sjorup og Feldborg Plantager, omkring Skerping Stationsby og Rold
Skove, omkring Skovbjaerg Mosestation , 0. og S. for Ringkobing
Fjord o. s. V. Hede- og Moseegne Nord for Limfjorden bar jeg
slet ikke eflers0gt saerlig m. H. t. deres Likenvegetation. Det er
muligt, at der g0r sig en Del Forskelligbeder gaeldende mellem dem
og sydligere Egne, selv om de maaske kun er svage. Pastor
J. S. Deicbmann Brantb bar benledt min Opmaerksombed paa
enkelte saadanne; yderligere Unders0gelser vil maaske vise flere.

Naar der i det folgende benyttes Udtrykkene Hede, Hedemose
og Hojmose, kunde der vel vaere Anledning til ber at gore Rede

Botanisk Tideskrift. 23. Bind. 1



Digitized by VjOOQ IC



for disse Udtryks Vserdi. Rigtignok mener jeg, at en udforlig og
alsidig Redegorelse ikke har sin Plads indenfor denne Afhandlings
Ramme — jeg haaber senere at kunne faa Lejlighed til mere ind-
gaaende at omtale disse Forhold — men jeg vil dog i al Korthed
og rent forelebig angivc de vaesentligste Distinktioner mellem de
nsevnte Plantesamfund; man vil fmde, at det sker i Tilslutning til
den Opfattelse, der vistnok er gseldende i Almindelighed , og sora
kommer til Orde f. Eks. i E. Warmings , Plantesamfund*.

Ved He den forstaas her speeielt Lyngheden, den skovlose
Straekning, der isaer er bevokset med Calluna vulgaris o. a. lave,
mest stedsegronne Buske. Til denne Buskvegetation slutter sig et
sterre Antal urteagtige Blomsterplanter; blandt dem findes der vel
enkelte Cyperaceer, men det maa dog fremhaeves, at disse kun
spiller en forholdsvis ringe Rolle for Lynghedens Karakteristik.
Mellem Buske og Urter breder sig en ejendommelig Bundflora af
blomsterl0se Planter, Mosser og Likener, hvilke sidste altsaa omtales
naermere i det felgende; det kan ievrig straks anferes, at Vegeta-
tionen undertiden i meget h0j Grad faar sit Prseg netop af Likeneme,
i saa Fald gaar Lyngheden over til at blive en Art Likenhede. Da
de talrige Purrer af Eg, Bog, Ene o. s. v. i Lyngheden horer med
til dette Samfunds Ejendommeligheder, vil ogsaa deres Likenvege-
tation blive optaget i den folgende Fremstilling.

H0j- eller Lyngmosen er den isaer med Cyperaceer ogLyng-
planter bevoksede Sphagnum-mose , medens Hedemose snarest
maa betegne en Overgangsform mellem Hede og Hejmose; den
er eller har under sin Udvikling vaeret for lidet fugtig til, at der
indenfor dens Omraade kan trives den yppige SpAa^wwm-vegetation,
der jo er det vaesentligste Traek i Hojmosens hele Konstitution,
men den indeholder paa den anden Side Karakterplanter fra denne
Moseform: en rigelig Cyperace-indblanding, Erica Tetralix o. a.
Lyngplanter, Myrica Gale^ Narthecium ossifragum^ Drosera-Rrier
o. s. v. — Udtrykket fugtig Hede betegner atter en Overgang fra
Hedemose til Hede.

Saa godt som alle de Likener, der vokser i Heden og som til-
dels gaar over i Hede- og Hojmose, kan henferes til 3 Crupper,
hvis man til Grundlag for Inddelingen vaelger det Subslrat, hvorpaa
de Andes. Dels er de udelukkende eller ganske overvejende knyttede
til det mere eller mindre humose Jordsmon (Jordlaver), dels
holder de sig til de i Heden forekommende Stene (Stenlaver),



Digitized by VjOOQ IC



— 3 —

dels lever de epifytisk (Epifytlaver). iDiod denne Gruppering
kan der vel rejses en og anden Indvending, hvorom senere; paa
den anden Side synes den mig baade naturlig og hensigtsmeessig.



1. Jordlaveme

i Heden og de ovenfor nsevnte besleegtede Samfund er for Storste-
delen buskformede eller skorpefonnede ; kun nogle faa Ai-ter er
bladformede.

Til de buskformede Jordlaver borer samtlige Arter af Slsegten
Cladonia^ Stereocaulon condensatum og Cornicularia aculeata.

Blandt Cladonia^arieme og forevrigt blandt alle danske Laver
er CI. rangiferina (L.) Web, den, som i Folge sit Ydre og sin
overmaade rigelige Forekomst spiller den mest fremtrsedende Rolle.
Allerede ved flygtig Betragtning faestner Indtrykket af denne Plantes
Oplraeden sig hurtig og kraftig. Ligesom Calluna vulgatis blandt
alle Fanerogamerne er den, der isaer giver Hedevegetationen*Ea-
rakier, er CI. rangiferina blandt Kryptogamerne den fysiognomisk
set betydeligste. Saa godt som overalt i den egentlige Hede, hvad
enten Jordbunden er tor eller fugtig, og af hvilken Beskaflfenhed
den ievrigt er, i Hede- og i Hojmose moder man denne Plante i
en kolossal Individrigdom. Men ikke alle Steder er den i lige kraftig
Udvikling. Frodigst staar den i lave, ret fugtige Heder, Hedemoser
eller paa Hojmosens Grund, i det hele paa saadanne Lokaliteter,
hvor den vel er garanteret overfor en hoj Grad af Udtorring, men
tillige vokser saa frit, at den ej er beskygget af anden Plantevsekst.
Med andre Ord: er Fugtighed (i Jordbund og Atmosfsere)
og Lys iilstede i rigelig Meengde, saa er dermed de
vigtigste ydre Betingelser givne for en rig og kraftig
Vaekst af CL rangiferina. Dette skal soges naermere belyst gen-
nem de folgende Betragtninger.

Allerede den anatomiske Bygning af CI. rangiferina's rigt for-
grenede Podetier tyder hen paa, at gunstige Fugtighedsforhold er
af en ret afgorende Betydning. De mangier som bekendt en egentlig
Bark. Det yderste Lag Hyfer (Stratum medullare exterim) slutter
l0st om Gonidieme, i Forening med Soredier giver det Podetiemes
Overflade den svagt laadne Karakter. Dette ydre Marvlag er steerkt
luftholdigt, medens det indre Marvlag {Str. medullare interius el.
Str. chandroideum) , der omslutter Podetiemes Hulhed , er meget
fast bygget. Det ydre Marvlag virker assimilatorisk , vel tillige

1*



Digitized by VjOOQ IC



_ 4 —

transpiratorisk , det indre er mekanisk afstivende. Ledningen af
Vand og de deri oploste StoflFer foregaar desuden, efter hvad Zukal
(CIV, S. 1344 o. fl.)*) har paavist, i det ydre Marvlag, medens det
indre kun meget langsomt optager og transporterer Vand. Men
da det ydre Marvlag jo ikke er beskyttet af nogen Bark, og den
optagne Vandmsengde derfor maa antages at fordampe forholdsvis
let, synes det vel rimeligt, at Plantens hele Velvaere er bedst
sikret paa Steder, hvor den let kan daekke sit Vand tab i Perioder,
da der sker en stserk Transpiration fra dens Overflade. I Sammen-
h«ng hermed kan det anf0res, at Jumelle (I.e.) har vist, hvor-
ledes Energien af Assimilation og^ Respiration hos Laver stiger raed
det voksende Indhold af Vand indtil et vist Punkt, da den atter
aftager.

Ved at folge CL rangiferina's Optrseden paa de forskellige
Voksesteder, vil man have Lejlighed til dels at finde den ovenfor
udtalte Sajtning bekiaeftet, dels at faa 0je for ejendommelige For-
hold m. H. t. dens Vaekst.

I Hojmosen, paa og omkring dens Tuer, kan CL rangiferina,
som ogsaa for naevnt, naa en overmaade kraftig Udvikling, der
skyldes de saerlig gunstige Fugtighedsforhold. Paa dette Voksested
iagttages desuden et Forhold, som vel tillige gaelder for dens Op-
traeden paa andre Steder, men mest tydelig ses her, hvor den
vokser saa at sige Side oni Side med Sphagnum-avier (S. cymbi-
folium^ S, papillosum^ S.compactum, S.acutifolium, S.rubellumo.s.y\
Der er nemlig mellem disse og CL rangiferina en paafaldende Lig-
hed i Voksemaade og Levevis. For det forste vokser begge i deres
Spids og dor efterhaanden bort forneden. Dette Forhold har jo
for Sphagnum's Vedkommende vaeret laenge kendt; hvad CL range-
ferina angaar findes det vel omtalt i Litteraturen f. Eks. hos
Krabbe (I. c.) og i Wainio's Monografi af Cladonierne, men ingen
af disse Forfattere omtaler den ovenfor nsevnte Parallel. Pastor
Deichmann Branth har oprindelig, da jeg var begyndt mine
Studier af Hedens Vegetation, henledt min Opmaerksomhed derpaa;
ved at eftei^aa Sagen i Naturen, har jeg fundet, at en saadan
Parallel er traeflfende. Ligheden gaelder dog i mindre Grad Op-
tagelsen af Fugtighed fra Undergrunden. Thi medens Mosset ved-
bliver at vaere i en vis sej Forbindelse med Underlaget og kan
drage Nytte deraf, saa smuldrer den skore Liken ganske hen. Og
da det ydre Marvlag paa de aeldre og nederste Dele af Podetierne

*) Se Litteraturlisten.



Digitized by VjOOQ IC



ikke danner noget jsevnt sammenheengende Lag saaledes som paa
de yngre, saa vil Vandoptagelsen fra neden af opefter nseppe vaere
af nogen synderlig Betydning til Dajkning af Transpirationsvand-
labet, men antagelig dog stor nok for Forbruget af mineralske
NaeringsstolBfer; erindres niaa det ogsaa, at Vandbevaegelsen , som
tidligere naevnt, sikkert foregaar meget langsorat i det indre Marvlag.
Derimod opsuger CL rangiferina Regn og Dug med Podetiernes
Spidser, ligesom Sphagnum-plsLuieme optager Fugtighed med deres
Top — et andet faelles Traek for disse Planter! Zukal (CIV,
S. 1343 o.flg.) bar paavist, at det er de fine, nedb0Jede Spidser, der
isser, og maaske udelukkende, optager Fugtigheden, hvorefter den
ledes nedefter gennem det ydre Marvlag, ogsaa Vanddampe optages
i rigelig Maengde. Foruden gennem Spids og Grund maa begge
Planter dog kunne indsuge Fugtighed simpelt hen gennem hele Over-
fladen. Under rigelige Nedborsforhold vil man se dem svulmende
og fuldstaendig vanddrukne. Naar CL rangiferina derimod eft.er
nogen Tids tort Vejr kan findes oventil ganske knastor, medens
Sphagnum er fugtig til Toppen, saa beror dette ikke paa de ringe
Forskelligheder i Hejden, hvori de vokser, om saadanne overhovedet
findes, men paa den nylig neevnte Forskel i Ledningsevne af Vand
nedenfra opefter. Sphagnum-Sirierne er i nojeste Forbindelse med
Undergrundens Vand og leder bedst, men taaler neeppe i samme
Grad en laengere Torke som CL rangiferina , der er i daarlig For-
bindelse med Undergrunden og leder mindre godt.

Baade Sphagnum -RTieme og CL rangiferina har endelig en
meget langsom Vaekst. Om Forholdet mellem deres Vaekst-
hastighed er naeppe noget bekendt; og kun lidt ved man om deres
absolutte Vaeksthastighied. Krabbe (I.e., S. 131) anslaar for CL
rangiferina den aarlige Lsengdetilveekst af Podetierne til 3 a 5 Mm. ;
den Lokalitet, hvor Krabbe anstillede sine lagttagelser, var en
efter en Skovbrand nogen Flade; Soredier udviklede sig her paa
Sandstenskonglomerater og brandlidte Traestumper til Thallusskael,
og fra disse voksede Podetierne frem. Udover denne Meddelelse
er mig bekendt intet publiceret m. H. t. Vseksthastigheden ; den maa
dog rimeligvis vaere noget storre paa Steder med gunstige Fugtig-
hedsforhold. I alle Tilfaelde maa den veere overordentlig langsom;
anvendes det storste Maal, Krabbe angiver, vil Tuer af CL rangi-
ferina, der fra deres hensmuldrende Basis til Toppen maale f. Eks.
10 Cm., altsaa vsere ca. 20 Aar gamle (der er selvfolgelig ikke lige-
gyldigt, om Maalingen foretages paa Likener i tor eller fugtig Til-



Digitized by VjOOQ IC



— 6 —

stand.) Hvor Likener, specielt CL rangiferina, CI. uncialis o. a. Gla-
donier, danner et fyldigt og taet Daekke i Hojmose eller paa Hede,
og naar en H0jde af henved 10 Cm. eller mere, tor man altid
slutte, at Vegetationen her som Helhed hai* faaet Lov til at udvikle
sig i det vsesentlige uforstyrret i adskillige Aar.

CL rangiferina taaler ej alene en hoj Grad af Udtemng , men
tillige er den i Stand til i laengere Tid at udholde urimelig store
Msengder af Fugtighed ; naar Hojmosen om Vinteren for store Partiei*s
Vedkommende er oversvommet, saa baade Flader og Tuer er
ganske eller delvis under Vand, kan den umiilig undgaa en ret
langvarig Nedsaenkning, men den skades sikkert ikke deraf, saafremt
den blot Sommeren igennem befries derfor. Lignende gselder andre
Likener i Hojmosen f. Eks. CL uncialis.

Vender vi os til CL rangiferina's Optraeden udenfor Hojmosen
og Hedemosen (Forholdene er naturligvis i det vaesentlige ens begge
Steder), kan det siges som almindelig Regel, at jo mere vindaaben
og tor Lokaliteren er, des tarveligere er ogsaa Rensdyrlavens
Vaekst; dette gaelder saerlig den trsebare Hede. Jo mere hojtliggende
Terrainet er, des kummerligere bliver CLrangiferina i sin Udvikling,
om end den intetsteds forsvinder. Paa Toppen af Hedebakkeme
finder man hyppigst CLrangiferina i en meget reduceret Skikkelse:
dens Tuer, om saadanne overhovedet er dannede, er lave og
uden den Taethed og Kraft i Vseksten, der kendes fra fugtigere
Voksesteder. Den taaler uganstige Fugtighedsforhold i Jordbunden,
men den udvikler sig ogsaa derefter. Mellem Hojmosen eller lave
fugtige Heder og de vindaabne Toppe af Hedebakkeme er der
naturligvis et stort Spillerum for Overgange i Lokalitetens BeskaflFen-
hed. Vide Streekninger over vil man i Heden kunne finde Rens-
dyrlaven i ret frodig Udvikling, af Middelhojde, ofte knasende tor,
men tilsyneladende i alt Fald i Besiddelse af sin fulde Livskraft.

Man vil overalt kunne iagttage , at CL rangiferina's Vaekst for
en Del er afhsengig af den fanerogame Vegetation, isaer af Hedens
Buske. Hvor Calluna vulgaris staar nogenlunde aaben, kan den
let finde gimstige Voksepladser, selv om Lyngen paa vedkommende
Sted naar en ret betydelig Hojde. Derimod — hvor Calluna staar
taet og tillige hoj, vil CLrangiferina trsede staerkt tilbage eller belt
forsvinde, medens Mosser optage Pladsen mellem og under Buskene.
Langt bedre vokser den sammen med de Hedebuske, der Isegger
sig hen over Jorden.. Ofte aer man Empetrum nigrum eller Arc-
tostaphylos Uva ursi saa at sige med Favnen fuld af den lyst graa-



Digitized by VjOOQ IC



— 7 —

gronne Lav; lofter man Grenene tilvejrs, f0lger der store Kager af
Likener rned, isaer af CI. rangiferina og Cornicularia aculeata,
ganske indfiltrede mellem hinanden og Buskenes Skud. Denne Op-
traeden overfor de her neevnte Buske skyldes sikkert den storre
eller mindre Beskygning, disse yde; det er naturligt, at CI. rangi-
ferina daarlig forliges med Calluna^ naar denne staar tset og h0J,
men godt med Empetrum og Arctostaphylos , der vokser fladt og
aabent. CL rangiferina er saaledes en udprseget Lysliken; stserkt
skygget opnaar den langtfra den samrne Udvikling som i det fulde
Dagslys, selv om Fugtighedsforholdene er ens. Lysmaengden bliver
af afgorende Betydning for dens Trivsel i det smaa, indenfor et
begrsenset Omraade, medens Fugtighedsforholdene i det hele og
store spiller en langt mere gennemgribende Rolle.

Ogsaa Samlivet med andre kryptogame Planter, saerlig med
Mosseme, maa neevnes. Ligesoin SpAa^wum-arterne i Hojmosen
gavner CI. rangiferina ved at tilbageholde Fugtigheden, saaledes
ogsaa Mosserne i Heden, hvor saadanne overhovedet findes i nogen-
lunde rigelig Mcengde. Paa belt aabne Pletter vil CL rangiferina,
der stiller storre Krav til Lysmaengden end Mosserne, og som
sikkert langt bedre modstaar Folgeme af kraftig Belysning o. a. For-
hold paa aabne Voksesteder, saedvanligvis have fortraengt Mosserne,
der finder meget gunstigere Vilkaar under Lyngbuskene. Dog for-
svinder de sjaelden fuldstsendig, men danner i Bunden af Lavbe-
voksningen og ligesom indkilede mellem dens Elementer et fugtig-
hedbevarende Taeppe.

CL rangiferina varierer kun i meget ringe Grad paa Heden.
Foruden Hovedformen, der er langt den almindeligste , bar jeg
undertiden haft Lejlighed til at finde en saerlig kraftig Form af en
ejendommelig askegraa Farve, meget morkere end den saedvanlige;
den er kaldt f. major Floerke og forekommer naeppe udenfor Hede-
og Hojmoser. Mere almindelig bar jeg truflfet de 2 Former, der
af Wainio o. a. Systematikere opstilles som selvstaendige Arter,
nemlig den mere fint byggede og lysere f. silvatica L. (= CL sil-
vatica (L.) HoflFni.) og den krafligere og mere alsidig forgrenede
f. alpestris L. (= CL alpestris (L.) Rabenh.); men jeg er ikke i
Stand Ul at saette deres Optraeden i Forbindelse med Ejendomme-
lighederne i de Naturforhold, hvor de levede. F. silvatica er hyppig
og fundet baade i Heder og i Hojmoser. Indenfor det sidst naevnte
Omraade bar jeg ikke set f. alpestris^ skent den vel findes der
(Wainio, I, S. 45); den er ikke almindelig i de af mig besogte



Digitized by VjOOQ IC



— 8 —

Heder, I storst Maengde har jeg fundet den baade paa hejt og lavt
liggende Heder omkring Sjorup og Feldborg Plantager og omkring
Grindsted Plantage. Hos Deichmann Branth og Rostrup om-



Fig. 1. Fig. 2.

Cladonia rangifenna. Cludonia rangiferina.

Lidt forst0rret. Dobbelt Storrelse.

(Smlgn. Teksten S. 10.) (Smlgn. Teksten S. 10).



Fig. 3.

Cladonia rangiferina.

Laengdesnit gennem Spidserne af 2 Podetiegiene.

De skraverede Partier betegner Gonidiegrupper.

De sorte Legemer er Humuspartikler.

11 Gange foi-storret.

(Smlgn. Teksten S. 10.)

tales denne Form ikke, men den er af fhv. Seminarielserer H.
Mortensen fundet ved Tisvilde (i Folge velvillig Meddelelse fra
Finderen).

Den af de danske C/arfowia-arter, der staar 67. rangiferina
naermest, og som ogsaa i Optraeden har mest tilfaiUes med den, er



Digitized by VjOOQ IC



— 9 —

CI. uncialis (L.) Web. Den findes overall sarnmen med Rensdyrlav,
men er ikke fuldt saa hyppig og optrseder navnlig ikke i saa stort
et Individantal som denne. Ogsaa CL uncialis naar paa fugligere
Lokaliteter, isaer Hede- og Hojmoser, sin frodigste Vaekst, og
den synes at hffimmes betydelig mere i sin Udvikling paa de torre
Lokaliteter end CL rangiferina ^ tillrods for at den efler sin ana-
tomiske Bygning at demme kunde antages at vaere mere modstands-
dygtig; den bar nemlig en 30—40 fi tyk Bark {Stratum corticale\
der ganske vist hyppig afbi7des (efter Schwendener I.e. S. 172),
og som mangier mod Spidsen af Podetiernes Grene.



Fig. 4. Fig. .5.

Cladonia uncialis. Cladonia uncialis.

Orntr. iiaturl. St0rr. Ointr. naturl. Storr.

(Smlgn. Teksten S. 10.) (Smlgn. Teksten S. 10.)

Ligesom bos CL rangiferitia vokser Podetierne i Spidsen og d0r
efterbaanden bort forneden ; de faar altsaa ogsaa den omtalte Ligbed
i Vaekst med Sphagnum^ der er overordentlig slaaende i Hojmosen,
hvor den vokser Side om Side med Arler at' denne Slaegt. Pode-



Online LibraryDansk botanisk foreningBotanisk tidsskrift → online text (page 1 of 76)